AGF Klubsamarbejde

Vi har i det sportslige udvalg i VRI oplevet et behov for at informere de frivillige trænere og forældre på vores yngre årgange bedre omkring vores status som samarbejdsklub med AGF.

Vi får som samarbejdsklub med AGF adgang til en masse fede oplevelser (adgang til udvalgte kampe, indløb med AGF spillere, superligaspillere på besøg, trænerbesøg mv.), men hvad betyder det konkret på især årgangene U9 og U10, hvor trænere, spillerne og forældre for første gang begynder at stifte bekendtskab med AGF som talentklub, der som naturligt formål har et ønske om at finde de største talenter i Østjylland?

For at klæde de frivillige trænere og forældre bedst muligt på, har vi oprettet dette punkt på hjemmesiden, med en udførlig beskrivelse (se link nedenfor) af vores samarbejde med AGF. 

Den opfordrer vi både trænere og forældre til at læse for at forstå konteksten, spillereglerne for klubsamarbejdet mellem VRI og AGF, samt processen når AGF henvender sig vedrørende VRI spillere. 

De årgangsansvarlige og frivillige trænere på U9 og U8 bliver løbende indkaldt til informationsmøder, hvor de har mulighed for at spørge nærmere ind til samarbejdet og høre fra nogle af de ældre årgange, hvilke erfaringer de har gjort sig.

Er der yderligere spørgsmål er man er altid velkommen til at række ud til Kasper Villumsen (Kv@vri.dk), der er ansvarlig for klubsamarbejdet med AGF.

Det er også muligt at række ud til Jesper Møller (jesper0904@hotmail.com), der er træner på den nuværende U10 årgang (2012).  
 

Infoskrivelse til trænere og forældre vedrørende AGF samarbejde 

AGF - VRI Samarbejdsaftale

Vores sponsorer

10